Arrangementer – Vadehavscentret
Trækfugletur
På denne tidlige aftentur vil vi prøve at sætte fuglene i stævne hvor vi er. Vi går ud på et særligt sted og hvis alt går vel, da vil trækfuglene komme til os.
Højvandet er på vej ind og fuglene vil følge tidevandet ind og er vi heldige kommer de meget tæt på.
Træktiden er startet og mellem 12-15 milioner trækfugle skal forbi Danmark på deres rejse fra tundraen i nord til vinterkvarterende i syd.
Vi kan være heldige at møde almindelige ryler, som er vadens talrigste fugl, vi kan møde dværgryler, islandske ryler, krumnæbbet ryle , sortgrå ryle og hvidklire, rødben, skestorke, gravænder og mon ikke havørnene vil komme forbi.
I kan blive klogere på mange af de fugle, der hvert år trække fra nord mod syd mange tusind kilometer, blot for at få en kylling på vingerne.
Det er nogle af de flotteste naturscenarier vi har i Danmark. Børn fra omkring 10 år er velkomne ifølge med voksne, men da vi skal sidde det samme sted i 2 timer er det vigtig, at der er forståelse for dette.
Vi har teleskoper og kikkerter med.
Vi har sandwich med og drikkevarer.
I skal have tøj efter vejret evt. siddeunderlag og en lille rygsæk til maden og drikkevarerne.
Praktisk
Tidspunkt: Tirsdag den 26 august 2023, kl. 18:00-21:00
Mødested: Kammerslusen, 6760 Ribe