Mandag d. 3. september - Vadehavscentret

Mandag den 3. september kl. 17.00 - 19.00 tager vi ud og kigger på trækfugle i Ribemarsken.


Vi mødes kl. 17.00-19.00 nord for Kammerslusen på P-plads i egne biler.

Det er højsæson for trækfugle og Vadehavscentrets naturvejledere vil tage jer med på kanten af Vadehavet to dejlige steder, hvor der er masser af fugle.

Vi vil se på de forskellige fuglearter, høre deres fantastiske historier om, at gennemføre en næsten umulig rejse. En rejse hvor opholdet i Vadehavet er altafgørende for fuglenes overlevelse. Turen er lagt på stigende vand, hvilket betyder at fuglene presses ind mod kysten, mens vi står med super teleskoper.

På denne aften kan ”nye” fuglefolk fødes. Turen er for alle der har lyst til at opleve nogle af Vadehavets og den Østatlantiske trækrutes mange fugle, der er lige udenfor vores by. Vi vil se masser af ryler, hjejler, ænder af forskellige slags, måske skestorke og stor chance for vandrefalk og havørn.

Tag gerne lidt aftensmad/sandwich med, hvis vejret tillader det. Fodtøj er støvler. Tilmelding til Vadehavscentret via www.Kulturklub.dk eller direkte på info@vadehavscentret.dk


Tilmelding senest fredag den 31. august 2018: